1:
Bearnaise-essens: 1 spsk finthakket skalotteløg, 2 spsk hakket frisk estragon samt ½ dl hvidvinseddike bringes i kog i en gryde og reduceres til en tredjedel. Tips. Der kan i stedet bruges 1½ spsk. færdiglavet bearnaise-essens, som købes på flaske.
2:
Pisk 2 æggeblommer (pasteuriserede) samt 1 spsk vand sammen i en skål og hæld bearnaise-essensen i lidt af gangen mens der piskes.
3:
Sæt skålen i en gryde med lidt kogende vand, så bunden af skålen ikke når bunden af gryden og varm det op under omrøring til æggeblommerne begynder at tykne en anelse.
4:
Hæld 125 g smeltet Bakkedal smør i lidt af gangen mens der piskes godt. Smag til med salt, peber og en anelse citronsaft. Saucen holdes varm over vandbad og tåler ikke genopvarmning. Tips. Hvis du vil lave en hollandaisesauce erstattes bearnaiseessensen med 1½ spsk friskpresset citronsaft.
 
Frydensberg og Co